Sommerland Sjælland
Publiceret 02. januar 2012Hvad stiller man op, når en virksomhed som Sommerland Sjælland skal have en hel ny online visuel identitet. Når der stilles krav til at den skal være barnlig, professionel, logisk for de besøgende og ikke mindst let at gå til for de medarbejdere, som løbende skal redigere hjemmesiden?
Udfordringer:
Vi kunne se flere udfordringer i projektet. En af det største var at ingen af de medarbejdere, som skulle arbejde med hjemmesiden i det daglige, havde voldsomt meget forstand på grafisk opsætning. Det ville stille krav til at vores kode skulle håndtere denne del 100%.
Et barnligt udtryk stiller desuden store krav til elementer, som bryder ud af rammerne. Målet måtte være at løse det med redigerbare elementer, så hjemmesiden ikke blev låst, men altid kunne forandres. At det stillede kæmpe krav til vores udviklere, måtte tages hen ad vejen.
Sidst men ikke mindst indeholder websitet voldsomt meget information. Det ville stille krav til et logisk navigations-hieraki, som ville kræve en fokusgruppe for, at sikre slutbrugerne kunne finde rundt på hjemmesiden.
Backend:
Med det rette indholdsstyringssystem (CMS) ville vi få mulighed for at skræddersy løsningen, så opdatering af hjemmesiden ikke ville kræve særlig uddannelse. Hjemmesiden er derfor placeret i en .Site løsning, hvor alle sider er opbygget med templates. Siderne kan derfor nemt konfigureres, oprettes eller slettes af medarbejderne efter behov. Det gør det let at redigere hjemmesiden, og nemt at tilføje nye funktioner.
Det grafiske udtryk
Forskellen findes i detaljerne. De afrevne hjørner, et stykke tape, en baggrund som ligner gammelt papir, Sommerland Sjællands egen parkhund Jill, små anonyme animationer, overskrifternes form, elementer der bryder ud rammerne, baggrunde som ændres når man skifter side osv.
Websitet er proppet med grafiske detaljer, men fastholder på samme tid brugervenligheden ved at være tro mod et usability kodex.
Teksten er redigerbar - Ja, alt tekst...
Det største problem med grafiske websites er den efterfølgende vedligeholdelse. Det kan ikke forventes at medarbejderen, som skal opdatere hjemmesiden, kan arbejde i et billedebehandlingsprogram. Det resulterer ofte i, at det oprindelige udtryk forsvinder med tiden. I visse tilfælde resulterer dårlig administration i, at indholdet simpelthen misvedligeholdes, på grund af det er for besværligt.
Vi satte derfor et mål: Alle tekster skulle kunne redigeres ved blot at indtaste almindelig tekst!
Det vil sige at alle tekster kan redigeres uden brug af et billedebehandlingsprogram. Alt tekst ligefra overskrifter, fokusområder og menuer er således redigérbar direkte i administrationssystemet. Er det en form for bogstaver, så er det redigérbart, og kan ændres på under 1 minut.
At man nemt kan redigere al tekst på websitet, betyder at opdateringer af elementerne ikke kræver videre indsigt i hverken et billedebehandlingsprogram eller kode. Bedst af alt er naturligvis, at hjemmesiden fastholder sit grafiske udtryk, ligemeget hvor ofte den bliver opdateret.
Hieraki:
Efter flere analyser blev den endelige navigationsstruktur bestemt. Hvor skulle de besøgende på websitet kunne finde de enkelte informationer, hvilket hieraki skulle vi lede dem i gennem?
Med input fra en lille fokusgruppe blev alle elementer, menustruktur og fokusområder placeret.
Input fra fokusgruppen hjælper dermed til, at de besøgende på hjemmesiden hurtigt kan finde de informationer dér, hvor de forventer at finde dem. Ønsker man at grave dybere ned i indholdet, er der på samme tid en logisk navigation.
Find vej
Sidder du nu og får lyst til at opleve Sommerland Sjælland, så er det bare med at komme afsted.
>> Sommerlandsj.dk

